Transparent

Wayfinding, signage og interiørdesign

 

Det handler om at skabe forbindelse

På Bureau 117 udtænker, designer og udvikler vi løsninger, som skaber forbindelse mellem fysiske rum og brugerne af disse. Det kan være i private virksomheder, i kommunale eller regionale bygninger, i offentlige byrum eller på museer. Vi deltager gerne i hele processen fra indledende behovsanalyse over kreativ udvikling til eksekvering i form af produktion og montering af de færdige løsninger.

wayfinding-design-01
wayfinding-design-13

Wayfinding og signage

Wayfinding handler om meget mere end at producere skilte, som gør, at folk kan finde vej. Wayfinding er et helt centralt visuelt bindeled mellem fysiske rum og brugerne af disse, og samtidig udgør skiltningen en del af afsenderens brand.

Betegnelsen signage dækker over disciplinen, hvor man anvender tegn og symboler til at kommunikere et budskab – typisk med fysisk eller digital skiltning i et offentligt rum.

Når disciplinerne mødes, kombineres og rulles ud bevidst og med det rigtige afsæt, kan de markant ændre oplevelsen af en fysisk lokation.

Interiørdesign

De fysiske rammer omkring en virksomhed er en meget konkret del af virksomhedens brand, og det er oplagt at bruge rammerne både bevidst og aktivt.

Indretningen, farvevalget, skiltningen, udsmykningen og det generelle æstetiske niveau er alle elementer, som er med til at påvirke den måde, hvorpå virksomheden bliver oplevet af både medarbejdere, kunder og andre besøgende.

Som æstetikere og kommunikationsfolk er det en gave for os at arbejde med design og visuel kommunikation i fysiske rum, hvor vi skaber sammenhæng mellem brand, budskaber og værdier.

fisketorvet-wayfinding-36
fisketorvet-wayfinding-21
fisketorvet-wayfinding-26
fisketorvet-wayfinding-12

Analyse og forarbejde

På større og mere krævende wayfinding- og signage-projekter afdækker vi altid problemstillingerne gennem et grundigt forarbejde, hvor vi besøger lokationen, taler med brugerne og gennemgår udfordringerne grundigt med kunden, inden vi begynder at udvikle løsninger.

Vi skaber wayfinding- og signage-løsninger med afsæt i og respekt for den enkelte fysiske lokation.

wayfinding-design-11
wayfinding-design-04
wayfinding-design-03

Case: Wayfinding for Christiansborg Slot

For Christiansborg Slot, som huser De Kongelige Repræsentationslokaler med Riddersalen og Dronningens Gobeliner, De Kongelige Stalde, Det Kongelige Festkøkken, Christiansborg Slotskirke og ruinerne under slottet, har vi løst en større wayfinding-opgave.

Slottets kommunikationsafdeling kom til os med et ønske om at få eksterne øjne på den eksisterende wayfinding og skiltning, da de oplevede flere problemer i hverdagen, hvor de forskellige lokationer er fyldt med både danske og udenlandske gæster. Visse centrale informationer i forhold til gæsternes ønskede adfærd og besøgsflow’et rundt på stedet, havde slottet svært ved at få kommunikeret effektivt ud. Derudover ønskede slottet generelt sparring i forhold til udfordringer, muligheder og løsninger.

Opgaven blev defineret som et analyseprojekt, som vi løste i tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen. Gennem 4 længerevarende besøg på slottet diskuterede og analyserede vi dels problemstillingerne med den ansvarlige afdeling, bevægede os rundt som almindelige gæster og interviewede en række udvalgte medarbejdere i centrale servicefunktioner.

Outputtet blev en længere rapport med en opsummering af samtlige udfordringer samt anbefalinger i forhold til indsatsområder og konkrete løsninger, som slottet efterfølgende selv kunne prioritere og eksekvere ud fra.

Øvrige referencer

Vi har gennem tiden løst mange og vidt forskellige wayfinding- og signage-opgaver for en lang række øvrige organisationer, kommuner og virksomheder, herunder Flyvevåbnet, Region Syddanmark, Vækstfonden og flere kommuner.

wayfinding-design-09
wayfinding-design-14

Fra idé til færdig løsning

Allerede i designprocessen forholder vi os naturligvis til, hvordan de skitserede ideer og løsninger kan blive til virkelighed. Når designprojektet er godkendt står vi gerne for selve eksekveringen, hvor løsningerne og de forskellige designelementer tager fysisk form, bliver produceret og monteret som planlagt. På produktions- og montagesiden samarbejder vi med en udvalgte specialister, som kan udføre alle former for opgaver – også de umulige.

Global-Evolution-wayfinding-01
wayfinding-design-02
wayfinding-design-05
wayfinding-design-06
bluegarden-employer-branding-05
wayfinding-design-12

Vil du høre mere?

Har du en udfordring eller et designprojekt inden for wayfinding eller signage, kan du fange Anders Kjærgaard på +45 43 43 41 17 eller sende en mail til info@bureau117.dk