Ønsker du et enkelt, velkørende og 100% responsivt website, som vi hurtigt kan få i luften uden en lang design- og udviklingsproces, kan Squarespace være en mulighed. Systemet er også oplagt til midlertidige sites eller kampagnesider, hvor det er overkill at udvikle en skræddersyet løsning.
Systemet er ekstremt brugervenligt. Når vi først har klaret designet og grundopbygningen, kan du meget let vedligeholde og videreudvikle dit nye website.
Det er let for os at bygge et site i Squarespace, og vi kan håndtere hele projektet inhouse. Derfor ligger priserne typisk på 30-40% af en løsning, som er designet fra bunden og udviklet i fx WordPress.
For vores kunder betyder det, at der som regel er budget til overs, så vi også kan arbejde seriøst med indholdet i form af budskaber, tekster, billeder og illustrationer. Og når alt kommer til alt, er det indholdet, der gør den største forskel, når websitet først går i luften.
Squarespace er perfekt til små og mellemstore sites, men systemet byder på en lang række mere avancerede funktioner som blogmoduler, billedgallerier og webshop-funktioner. Der er stort set ingen begrænsninger, og dit website kan løbende udvides med nye funktioner, efterhånden som du får nye behov og forretningen vokser. Derudover kan Squarespace integreres med førende services som fx Google Analytics, Dropbox, Mailchimp, Shopify og mange andre.
Som hardcore designere er vi normalt svære at gøre tilfredse. Gennem tiden har vi jo selv designet et hav af websites fra bunden på den oldschool måde. Men vi er ærligt talt begejstrede for Squarespace. De mange skabeloner er gennemarbejdede og kan tilpasses til det uendelige, frontend’en kører smooth, og brugeroplevelsen på et veludført Squarespace-site matcher som regel langt dyrere skræddersyede løsninger.
Squarespace er et brugervenligt, lukket og sikkert Content Mangement System, hvor du betaler et lille månedligt beløb, som dækker hosting af dit site. Og så skal du hverken bekymre dig om hackerangreb, backup eller kostbare serviceaftaler.
Som platform er Squarespace blevet mere og mere populær, og i dag er der hundredetusindevis af små og store virksomheder verden over, der anvender Squarespace.
Herhjemme har det i nogle år mest været mindre virksomheder, der har valgt platformen på grund af brugervenlighed og økonomi, men på det amerikanske hjemmemarked er der mange store virksomheder som fx HBO, PayPal, Starbucks og Adobe, der anvender platformen. De sidste par år har vi ligeledes oplevet en stigende interesse fra større virksomheder, som kan se ideen i den fleksible løsning, som løbende får flere og flere nye features.
Selv har vi udviklet Squarespace-løsninger til både private virksomheder og offentlige organisationer.
Vi starter med en snak om dine ønsker og behov. Herefter udarbejder vi et oplæg til strukturen på dit nye website samt en fast pris på opgaven. Efter din godkendelse af oplægget, udvikler vi websitet, mens du kan følge med på sidelinjen på vores testsite.
Hvad content angår kan vi selvfølgelig stå for både udarbejdelse, klargøring og indsættelse af alt indhold. Det tager vi en snak om i den indledende fase.
Når sitet er klar til launch, sørger vi for, at det kommer i luften på den ønskede webadresse. Herefter kan du selv overtage arbejdet med den løbende opdatering.
Som nævnt er prisen på et Squarespace website en brøkdel af, hvad et skræddersyet website i fx WordPress koster. Ganske enkelt fordi du sparer både design- og udviklingstimer. Det lille månedlige abonnement til Squarespace er til at overskue, og prisen dækker både hosting, backup og support.
Det er – meget naturligt – et af de spørgsmål, vi ofte får. Vores svar er altid det samme: Det afhænger af, hvad du skal have, hvor omfattende sitet skal være, og hvor meget, vi skal ind over indholdet. De typiske sites, vi udvikler koster fra ca. 30.000 op til omkring 100.000 + moms.