Til green tech-virksomheden Watts, som er en del af energikoncernen Andel, har vi i et omfattende samarbejde udviklet brandstrategi, identitet, designguide, digitalt design og flere forskellige typer af kommunikation.
Watts skiller sig ud fra mængden af grønne virksomheder med en levende, positiv og omfattende farvepalette bestående af 14 grundfarver og 14 opaciteter.
Fortællingen om, hvordan den enkelte forbruger takket være Watts’ teknologiske løsninger kan reducere sit forbrug er diskret indlejret i logosymbolet med en implicit faldende kurve.
Et billedkoncept baseret på Watts’ avancerede online univers med polygonbaseret 3D-grafik skaber særkende og et udtryk, som adskiller Watts fra konkurrenterne.